Hvad er CraceY

Et umanerligt sjovt løb

Danmarks sjoveste løb

En konkurrence der ikke er set før, og noget du med garanti ikke har prøvet. Vores mål er at lave en konkurrence, hvor eliten og hyggemotionisten kan konkurrere side om side, det hele tilsat en lille smule ”kant” og en masse smil.

Løbet går kort og godt ud på, at man som hold skal finde så mange poster som muligt på en time.

Det hold der har fundet flest vinder. Posterne vil være til lands, til vands, under vand og i luften. 

En konkurrence der ikke er set før, og noget du med garanti ikke har prøvet. Vores mål er at lave en konkurrence, hvor eliten og hyggemotionisten kan konkurrere side om side, det hele tilsat en lille smule ”kant” og en masse smil. Løbet går kort og godt ud på, at I som hold skal opsøge så mange poster som muligt på en time. Det hold der har fundet flest vinder. Posterne vil være til lands, til vands, under vand og i luften.

Hvem kan deltage:

Alle der kan svømme 100 meter og ikke er bange for at få sved på panden i en time. Man planlægger selv dele af sin rute og sværhedsgraden af de poster man vælger. Det er klart, at hvis man går efter at blande sig i toppen, skal man både være god til lands, til vands og til at finde rundt. Men som sagt kan alle deltage, bare du kan finde ud til strandparken den 14.08.18. Og er over 16 år. (børn kan deltage sammen med forældre)

Hvor foregår det henne:

Amager Strand, Københavns største strand, der kun ligger kun 5 km fra centrum. Der er ingen undskyldning for ikke at møde op. Metro, busser køre stort set lige til døren, der er gode parkeringsforhold og masser af plads til cykler.

Program:

Tirsdag den 14. august 2018. Mød op i god tid, så du i ro og mag kan planlægge vinderruten, eller den rute du syntes er fed.

Vi åbner for udlevering af kort kl. 16.00

Der vil være obligatorisk infomøde kl. 17.40

Starten går præcis kl. 18.00.

Mål lukker kl. 19.00 Præmieoverrækkelse og udtrækning af lodtrækningspræmier hurtigt muligt efter målgang.

Klasser:

Der er i år 3 klasser, hvor vi kåre 1.2.3 pladsen pr klasse:

Herre

Dame

Mix

Deltagergebyr:

Fra 325,- kr. per hold – jo længere du venter jo mere må du til lommerne.

Længde og rute:

Det er helt op til dig og din makker. De første cirka 15 min er en tvungen rute og så ligger I ellers selv ruten resten af tiden.

Påklædning:

Normalt løbetøj der ikke bliver for tungt når det bliver vådt. Man må gerne stille op i våddragt, men det er ikke noget vi anbefaler.

Omklædning:

Der er offentlige toiletter ude på strandparken, samt der er udendørs bruser. Alternativt må man lave den naturlige omklædning med håndklædet, som man plejer at lave, når man er på standen. Husk at have et sæt tørt tøj med til at hygge i efter målgang.

Forplejning:

Efter løbet er der Sprite, vand og frugt. Vi håber meget folk vil blive hængende bagefter og fortælle røverhistorier fra ruten og hygge sig i det gode vejr.

Tilmeldingsfrist:

Den 7. august, da vi skal have trykt kort. Dog regner vi med at pladserne er udsolgt noget før.

Førstehjælp:

Der vil være sygehjælper-uddannet personel og sygeplejerske på ruten og ved stævnepladsen.

Deltagelse i CraceY sker på eget ansvar, og man er selv erstatningsansvarlig for de skader man laver på ting og evt. andre.

Vel mødt til årets fedest løb.

Historien

CraceY bliver afholdt for 7. år i træk i 2018. Løbet har vokset sig større og større for hvert år og i år vil over 250 hold og 500 badedyr står klar til dysten om VM titlen.

Deltager udvikling

 

  • Deltagere 2012: 120
  • Deltagere 2013: 200
  • Deltagere 2014: 250
  • Deltagere 2015: 325
  • Deltagere 2016: 400
  • Deltagere 2017: 300
  • Deltagere 2018: 

Planen for 2018

500 Deltagere og det vil sige + 550 meter badedyr

Livet før CraceY

Ja det kan vi egenligt ikke huske! Men vi kan garantere at det helt sikkert ikke bliver det samme bagefter…

Croc´s Fødsel

Dette kræver nok en kajkage og en god halv time. Men vi kan sige at man får mange sjove ideer på ryggen af en oppustelig krokodille på vej over storebælt eller midt om natten i Holbæk fjord mod solskins øen Orø.

Hvorfor gør vi det

Fordi vi vil se hvordan +500 voksne mennesker ser ud, når de samlet løber afsted  med hver deres badedyr. 

See You Soon …